Archive for the ‘Tips & tricks’ Category

Teamviewer – gør livet lettere til pc-hjælp over telefonen

torsdag, oktober 15th, 2009

Indimellem får jeg opkald fra venner og familie vedr. problemer med deres computere. Ofte føler jeg ikke at det er let at hjælpe over en telefon når jeg ikke kan se skærmbilledet, de har en anden Windows-version en jeg selv osv. Til at gøre livet lettere har jeg nu hentet programmet Teamviewer, der som privatperson gratis kan benyttes til at fjernstyre en anden pc, dvs. jeg får skærmbilledet frem fra computeren jeg muligvis kan løse et problem på, og så styre det med mus og tastatur fra min egen. På min egen pc, har jeg installeret den fulde version af Teamviewer, på computeren jeg skal se skærmbilledet fra, nøjes jeg med at få kørt kundemodullet af Teamviewer på, evt. ved at sende et link over mail eller msn messenger. Dette modul kan egentligt startes af personen der har brug for hjælp, derved dukker et id og en kode op som jeg derefter indtaster i mit Teamviewer program, derefter har jeg hurtigt adgang til pc’en. Fremover kan jeg hjælpe mere effektivt når der er besvær med pc’en og jeg ikke lige er på stedet hvor det er galt 🙂

Overvågning af webside: basicstate.com

søndag, marts 29th, 2009

Hvis du gerne vil have en ekstern overvågning af dit websted, så vil jeg gerne anbefale den gratis service på basicstate.com
Servicen overvåger ved hjælp af forskellige parametre oppetiden på en eller flere hjemmeside man angiver. Som standard sender den mails ud når heldet er ude og hver dag får man en mail om de sidste dages oppetid, svartider m.m.

Da jeg selv har websider hos både unoeuro.com og hostluck.com kan jeg bruge servicen til et sammenligningsgrundlag, men også for at opdage nedetid som ikke annonceres.

Prøv det!! 🙂

TDC mobil og Gmail

lørdag, marts 21st, 2009

Har lige fået flyttet mit nummer til Happiimobil som bruger TDC-net, og kunne ikke forstå hvorfor jeg ikke kunne hente mine mails fra Gmail på min mobil, men godt komme på nettet. Kundeservice kunne ikke forstå hvorfor det ikke virkede, men efter en søgning fandt jeg ud af hvorfor. I TDC’s standardsopsætning til nettet, står adgangspunktet til: wap, men istedet bør der stå internet så virker det. Håber nogen kan bruge det 🙂

Syncplicity – gratis online backup m. synkronisering

mandag, marts 16th, 2009

Hvad gør man når man ikke er helt tryg ved at have sine digitale billeder alene liggende på sin computer og eksterne harddisk? Man kan jo rent faktisk risikere at begge dele bryder sammen, eller forsvinder, hvis man er uheldig.

For at gøre mig selv mere tryg, brugte jeg i første omgang det lidt uofficiele Gmail Drive, der egentligt bare er et interface der kan udnytte pladsen på Gmail. Synes det var ret besværligt at holde styr på hvad man havde lagt op, og hvad der manglede, så denne løsning var ikke særlig smart for mig. Efter en søgning faldt jeg over Syncplicity, som i første omgang giver dig 2 GB gratis plads til online backup. Når man har oprettet en konto, kan man kort og godt installere et program fra Syncplicity på Windows eller Mac, derefter kan man vælge hvilke mapper der kan synkroniseres, og vupti, fremover lægger den selv ændrede og nye filer over på Syncplicity’s servere. Hvis din computer går uventet ned, ja så henter du bare Syncplicity ned på din nye computer/installation, så kan Syncplicity hente backuppen ned på ny.. Se det er smart!

Så hvis du savner ekstra tryghed mht. til billeder, dokumenter mv. så kan jeg anbefale det ovenstående program, ihvertfald som en ekstra backup-løsning udover den eksterne harddisk.

Bear
Bear