Jeg faldt igår aftes over millevanilles indlæg: Vil DU være organdonor?
Mille sætter spørgsmåltegn ved om en kampagne i aviser, tv, på busser osv. er det rette sted at tilskynde folk til at tage stilling til et så stort spørgsmål. Tilsyndeladende har det virket, da det jo skabte debatten på hendes blog, og Mille er nu blevet overbevist af en kommentar. Velkommen i klubben Mille 🙂

Jeg har personligt ikke noget imod kampagnen over alt, da jeg synes det er vigtigt at udbrede debatten og få hver enkelt individ til at tænke over sin holdning til spørgsmålet, og vigtigst af alt tage stilling. Man kan vælge at tage en absolut beslutning om fuld tilladelse, om ens pårørende skal have det sidste ord eller at man overhovedet ikke vil donere, og sidst men ikke mindst, hvilke organer der skal være til rådighed. Du kan finde mere info på: tagstilling.nu

Hvorfor skal man sige ja nu?
Du kan redde liv, og gør organerne ikke mere nytte i et menneske der har brug for dem? Det kan godt være at man er ung, og synes der er masser af tid til at tage stilling, men desværre sker der indimellem en hændelse der gør at det er for sent, og hvorfor ikke være på den sikre side og tage stilling med det samme? Da jeg lige havde taget stilling, diskuterede jeg med et par stykker om det, og et af modargumenterne var at personen ikke syntes at en alkoholiker der havde smadret sin lever, fx. skulle have en ny lever. Det synes jeg ærligtalt er langt ude, måske vælger alkoholikeren jo at tænke sig om en ekstra gang hvis det kommer så vidt, og hvis ikke, ja så er det bare ærgeligt. Hvis man siger nej pga. en alkoholiker, så siger man jo også nej til alle andre personer der har brug for en lever, og det synes jeg ikke er fair. Heldigvis bedømmer vi ikke selv hvem der skal have organerne, og tak for det!