Archive for the ‘Lidt af hvert’ Category

Min webside-historie

fredag, april 24th, 2009

Da jeg var barn fik vi hjemme hos mine forældre adgang til nettet ved hjælp af et <56K modem. En af de første ting jeg  derefter begik mig ud i, det var at lave en hjemmeside ved hjælp af Microsoft Publisher. Siden indeholdt nogle jokes, og folk kunne på min mail adresse indsende jokes, som jeg så lagde ud. Siden lå dengang hos netby.dk hvor man på daværende tidspunkt kunne få gratis hjemmeside-plads.

Senere hen lavede jeg en engelsksproget hjemmeside med snydekoder og lidt hjemmelavede spil. Siden blev lagt hos angelfire.com, og forsiden kan faktisk stadigt findes på: http://www.angelfire.com/ny/TFBP/index.html

Da jeg senere hen begik mig ud i lidt php-legeprojekter oprettede jeg funportal.dk, mener jeg lejede webhotel-plads hos et firma kaldet Cubehosting

Senere igen oprettede jeg rejsung.dk, hvilket blev styret ved hjælp af Mambo. Det var meningen at folk der havde været på, eller skulle på en ungdomsrejse kunne udveksle erfaringer, se hoteller osv. på denne side. Da jeg nedlagde dette projekt, oprettede jeg goldensands.dk, da det hovedsageligt var det område jeg havde lagt vægt på da jeg havde rejsung.dk

Udover den gamle hjemmeside på angelfire.com, eksisterer hjemmesiderne ikke mere. Jeg bruger idag tiden på moffen.dk

Det var min webside-historie (minus – det jeg ikke kan huske)

Hvis 10000 join’er denne gruppe, så graver jeg et hul! (dokumentation)

onsdag, april 8th, 2009

I anledning af facebook-gruppens gravning af et hul efter opnåelse af 10000 medlemmer, så har jeg optaget denne video:

Facebook gruppe: IMAP-support på UnoEuro

lørdag, marts 21st, 2009

Jeg har oprettet gruppen med henblik på at samle støtte til at UnoEuro langt om længe begynder at understøtte IMAP på deres mail-del. Imap giver en række fordele, i og med at man ikke skal hente alle sine mails ned, ens sendte mail bliver opbevaret på mail-serveren + der er et bedre samspil mellem mail-programmet på ens egen computer og webmailen, da du begge steder kan se hvilke mails der er læst, sendt osv. Du kan joine gruppen her: http://www.facebook.com/group.php?gid=63019557244

Om et par måneder er jeg student

onsdag, marts 18th, 2009

..og hvad skal der så ske?

Når jeg tænker fremtidsplaner, så kan jeg godt li’ at have et mål og en plan, måske fordi det holder mig fast i de ting der gør at jeg kan opnå målet og komme videre med planen. Da jeg flyttede til Århus, lå det i tankerne at jeg ville søge ind på finansøkonom-studiet efter HF, men i mellemtiden havde jeg også tanker om andet efter inspiration fra medkursister, venner osv. men mit ønske fra tidligere har jeg alligevel holdt fast i i sidste ende, ansøgningen fik jeg sendt afsted i sidste uge. Nu går der nogle måneder med sommerfugle i maven, faktisk helt indtil d.30 juli før jeg får endeligt svar på om jeg er blevet optaget, imellemtiden er jeg optimist og satser på at komme ind :)

Jeg ser meget frem til at afslutte HF (selvfølgelig), men også bare følelsen af snart at have overstået noget og opnået et del-mål er en optur i sig selv.

En aflevering venter, må hellere komme igang!..

Bear
Bear